Velkommen til PsykologPro v. Psykolog Nina Lildal-Schrøder, Specialist i Psykopatologi

Rådgivning, samtaleterapi, udredning og supervision


OBS!!

Fra mandag d. 29/11 2021 gælder reglen om mundbind igen. Det vil sige, at du skal bære mundbind fra du kommer ind på klinikken og til du sidder i sofaen.

Derudover vil jeg bede dig om at blive testet inden du kommer, særligt hvis du ikke er vaccineret.

Hvis du ikke ønsker at bære mundbind, blive testet eller vaccineret, vil jeg bede dig om at kontakte mig, så vi kan ændre din tid til en onlinesamtale.


I vores moderne samfund stiller både vi og omverdenen konstant krav til os. For nogle mennesker betyder disse krav, at de udvikler nogle problemer eller udfordringer, som bliver hæmmende for deres trivsel. Det kan nogle gange være svært selv at finde en vej ud af problemerne eller at finde acceptable løsninger og strategier. Her kan jeg hjælpe dig!

Jeg er cand.psych.aut., Specialist i Psykopatologi og Specialist i Klinisk Psykologi og har taget adskillige efteruddannelser indenfor både forskellige teoretiske metoder, specifikke problematikker og særlige tests.

Jeg har i 2020 udgivet min debutbog Kort & godt om LGBT+

I 2021 udkom min bog Kort & godt om Seksualitet

Udover at hjælpe privatpersoner som terapeut, arbejder jeg en del som konsulent, supervisor og underviser for både private virksomheder og offentlige organisationer.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og er underlagt tavshedspligt. Jeg arbejder i henhold til de etiske regler for Nordiske Psykologer.