Minoritetsstress

Minoritetsstress er et meget specifikt begreb, som inden for psykologien faktisk ikke er særlig kendt, og som også har tendens til at blive en smule mudret pga. forskellige teorier. Det startede ud med at være et begreb man brugte om forskellige etniske minoriteter i USA, men er siden hen blevet brugt til forskellige seksuelle og kønsmæssige minoriteter.

Kort og godt er det, når man bliver stemplet som værende anderledes.

Hvis man har en forventning om at blive mødt som værende anderledes eller forkert, har man måske også en forventning om at blive afvist. Mange har måske haft diskriminerende oplevelser og har haft en følelse af, at det var nødvendigt at skjule eller hemmeligholde deres seksualitet eller deres måde at leve på.

Vi psykologer vil gerne se os selv som værende fordomsfri, åbne og tolerante. Desværre oplever jeg ofte klienter som kommer og fortæller om tidligere psykologer og læger, som har mødt dem med fordomme, har afkrævet dem forklaringer, har stillet upassende nysgerrige spørgsmål, har defineret hvilken måde der er den rigtige at leve på eller som slet og ret har afvist at behandle dem, når de har bragt fx tvivl om kønsidentitet på banen.

Vidste du, at LGBT+ befolkningen har:

  • Et højere forbrug af alkohol
  • Et højere forbrug af cigaretter
  • Et højere forbrug af både hash og hårdere stoffer
  • Højere forekomst af angst og depression
  • At hver 3. nydanske LGBT+ person har overvejet selvmord det sidste år
  • At selvmord foregår 3 gange så ofte blandt LGBT+ personer, som blandt resten af befolkningen.

Dette har de ikke fordi LGBT+ personer er ekstra psykisk sårbare eller er mere disponeret for misbrug, psykiske lidelser eller selvmord. Det er tværtimod et meget tydeligt tegn på, at vi lever i et land hvor vi bryster os af at være åbne og fordomsfri, men hvor mange minoriteter stadig oplever at ikke at være accepteret.

Minoritetsstress er ikke stress som mange andre i befolkningen oplever det. Det er unikt for denne del af befolkningen og er en vedvarende tilstand der er socialt baseret. Det er altså ikke fordi der er noget psykisk galt i den enkelte, men fordi de strukturer der er i vores samfund kan gøre det rigtig svært at være LGBT+ person.

Hvad kan du gøre, hvis du oplever det?

Sammenhold med andre i en lignende situation. Det er vigtigt at finde andre man kan spejle sig i, så man ikke bliver devalueret, men bliver set som man er.

Støtte. Social support system er faktisk det der hjælper allermest. I visse forskningsstudier bliver det sidestillet med antidepresivaer.

Bryd isolation. Ensom er en større dræber end cigaretter. Bryd isolationen og tag kontakt til andre.

Søg hjælpLGBT Danmark har en rådgivning og det er der også flere LGBT+ foreninger der har. Det er også muligt at finde LGBT+ venlige psykologer.

Stop stereotyperne. Bare fordi man er LGBT+ person, behøver det ikke betyde at man forstå alle andre inden for denne gruppe. Der er desværre mange stereotyper, også inden for LGBT+ miljøet, og det skal man prøve at undgå. Hver gang du rammer rigtig med én stereotyp, rammer du forkert 10 gange. Stereotyper bliver nemt til fordomme…

Se ikke dig selv (eller andre LGBT+ personer) som offer. ”Det er så hårdt at være LGBT+ person!” Det kan det sagtens være, men hvis man tager den vinkel er det nemt at blive mere hjælpeløs. Rejs dig op! Fortæl din historie. Vær en aktiv del af miljøet. Undervis andre.

One Reply to “Minoritetsstress”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *