Har du styr på psykisk førstehjælp?

Har du nogensinde stået i en situation, hvor nogen har været i massiv krise? Fx set en trafikulykke? Overværet et voldeligt overfald? Været til stede, når en kollega har fået at vide at en nærtstående er død? Haft en veninde der har mistet et barn / sin mand / en forælder? Og har du i den situation ikke rigtig vidst hvordan du kunne hjælpe bedst muligt? Hvad siger man? Hvordan hjælper man? Skal man holde sig væk? Give et kram? Tale om det der er sket?

De fleste af os ved nogenlunde hvad førstehjælp er. Det er noget med at stoppe ulykken, give livreddende førstehjælp, tilkalde hjælp, give førstehjælp indtil hjælpen ankommer. Psykisk førstehjælp er ikke så anderledes.

Hvad er Psykisk førstehjælp?

  • Psykisk førstehjælp er hjælp til en person der viser tegn på psykisk sygdom eller psykisk krise.
  • Hjælpen gives indtil krisen er overstået eller til professionel hjælp er iværksat.
  • Psykisk førstehjælp kan gives både efter akut opstået krise og efter en længerevarende krise.

Man kan lidt forsimplet sige, at psykisk førstehjælp handler om at skaffe ydre ro, og huske at bevarer den indre ro. Det sidste er særligt vigtigt ved akutte kriser, da kaos smitter og skaber en følelse af afmagt.

Hvornår er det alvorligt?

Når jeg er ude og undervise i hvordan man laver psykisk førstehjælp plejer jeg at sige, at det er ikke situationens reelle alvorlighed, men den enkelte persons oplevelse af situationen, der afgør hvilken reaktion der kommer. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er den mest involverede person i en ulykke som har mest brug for psykisk førstehjælp, det er måske vedkommende der står længst væk eller ham som ikke nåede at hjælpe. Det betyder også, at det ikke er krisens alvorsgrad der er afgørende for om der er behov for psykisk førstehjælp. Det der er afgørende er, hvordan den enkelte personer oplever og forstår situationen. Derfor er det vigtigt at du ikke lægger din egen tolkning ned over en situation (“Jamen der skete jo ikke noget!” eller “SÅ farligt var det jo heller ikke“), men lytter til hvordan den enkelte har oplevet, tolket og forstået situationen.

Psykisk førstehjælp

Jo hurtigere, jo bedre

Vi ved, at tid er vigtigt her. Jo hurtigere efter en akut krise vi giver psykisk førstehjælp, jo mere hjælper det. Når det er sagt, så giv lige livreddende førstehjælp først (eller giv plads til dem der kan det). Hvis der er tale om langvarig krise, er det vigtigt at handle så snart du opdager at der er tegn på, at nogen er i krise. Jo tidligere vi giver psykisk førstehjælp, og måske hjælper dem videre til professionel hjælp, jo større er chancen for at de kommer godt igennem krisen.

De fire faser efter en krise

Chokfasen

Chokfasen varer ofte nogle dage. Den kriseramte er ude af stand til at tænke og handle rationelt og er nogle gange handlingslammet. Chokket beskytter den kriseramte mod at handle overilet, samt mod voldsomme følelsesmæssige indtryk. Chokket kan vare fra få øjeblikke til nogle døgn. Den kriseramte oplever at være i en osteklokke, at se det hændte som en film, at det ikke er sket for vedkommende. I denne fase har den kriseramte brug for at blive beskyttet og passet på.

Reaktionsfasen

Den kriseramte vil prøve igen og igen at forklare, hvad der skete for at finde en mening med det. Ofte vil der opstå følelser af skyld og skam. Der vil være mange modsatrettede følelser, nogle vil være voldsomme, nogle vil være næste usynlige. Reaktionsfasen kan vare i ugevis, men med god social og psykisk støtte vil reaktionerne langsomt aftage. Den kriseramte har her brug for at blive lyttet til og anerkendt for sine tanker og følelser.

Bearbejdningsfasen

Denne fase kan vare fra få uger til måneder. Den kriseramte accepterer det skete, sine følelser, reaktioner og tanker. Hændelsen er begyndt at blive en historie, der kan tales om mere end noget, der skaber lidelse. Fokus kan igen begynde at være på andre ting i livet.

Nyorienteringsfasen

Den kriseramte har integreret hændelsen, sine reaktioner og ofte nye sider af sig selv. Der er nu energi til at se fremad med en ny erfaring og læring som grundlag. Ofte vil hændelsen medvirke til øget opmærksomhed om det væsentlige i livet.

Så hvad gør du?

I situationen, når den akutte krise er sket (og der er givet førstehjælp til dem der er kommet til skade), skal du være opmærksom på disse punkter:

  • Skab ro
  • Udvis positiv autoritet
  • Tag initiativ
  • Vis omsorg
  • Undgå at personen er til fare for sig selv
  • Hav tid og lyt
  • Vær ærlig
  • Fysisk kontakt efter behov (har de brug for et kram? En hånd at holde i? En arm om skulderen?)
  • Der findes ikke lykkelig uvidenhed (fortæl det der skal fortælles, men vær nænsom og omsorgsfuld)

KLIPS

En måde at huske det hele på er ved at bruge KLIPS:

  • K: Kontakt personen, vurdér og afhjælp akut krise
  • L: Lyt opmærksomt uden at dømme
  • I: Tilbyd passende Information og udvis omsorg
  • P: Støt personen til at få passende Professionel hjælp
  • S: Støt personen til at modtage andre Støttemuligheder

Og så det vigtige!!

Red dig selv først

Husk at førstehjælpere også skal passe på sig selv. Man kan ikke rede nogen, hvis man selv har brug for at blive reddet først. Lidt ligesom vi skal huske at tage iltmasken på selv, før vi giver barnet den på.

Det er bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget…

Hvis du eller din arbejdsplads ønsker mere viden om psykisk førstehjælp, er I velkommen til at kontakte mig med henblik på et kursus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *