7 ting du (måske) ikke vidste om orgasmer

Videnskaben om orgasmer er, i min optik, fascinerende. I dette indlæg kigger vi på de 7 mest interessante ting som forskere har opdaget om orgasmer.

Ansigtsudtryk

De ansigtsudtryk som mennesker laver under en orgasme, varierer alt efter hvilken kultur du kommer fra. Forskere har fundet ud af, at det vestlige orgasme-ansigt inkluderer åbne øjne og åben mund, hvorimod det øst-asiatiske orgasme-ansigt inkludere mere smil, hævet øjenbryn og lukkede øjne.

Hovedpine eller ej?

Orgasmer kan udløse hovedpine. Nogle mennesker oplever en pludselig og voldsom hovedpine, når de får orgasme. Interessant nok kan orgasme også virke som en kur mod hovedpine for andre. Nogle mennesker med migræne rapporterer, at orgasmer kan lindre deres symptomer.

Orgasmer kan gøre dig syg

Udover orgasme-hovedpinen, er der også mennesker der rent faktisk bliver syge når du får en orgasme. Man kalder det Post-orgasmic illness syndrome og symptomerne kan varierer fra at have en allergisk reaktion til at få symptomer der minder om en influenza. Disse symptomer kan vare op til en uge.

Kønsforskelle i orgasme

Selv om der er en række kønsforskelle når det kommer til orgasmer, viser forskningen, at mænd og kvinder beskriver følelsen af orgasme meget ens. Dette hænger måske sammen med, at hvad der sker i hjernen, når man opnår orgasme, ser ret ens ud på tværs af kønnene.

Non-genitale orgasmer

Nogle mennesker beskriver at kunne opnå non-genitale orgasmer; altså orgasmer som opnås uden at stimulere genitalier. Forskere har endnu ikke kunne verificere om disse orgasmer fysiologisk set ligner der opnås ved genital stimulation, men nogle mennesker beskriver en række aktiviteter der potentielt kan lede til orgasme bl.a. mental forestillingsevne, motion og stimulation af brystvorterne eller bestemt steder på huden, ar el.l.

Ikke alle orgasmer er ens

Størstedelen af kvinder rapporterer, at nogle orgasmer føles bedre end andre. Der er en række faktorer der spiller ind på følelsen af orgasmen som fx hvor lang tid der er blevet brugt til at bygge en lyst op, at have en partner der ved hvad du kan lide, følelsesmæssig intimitet og at have en ny eller anderledes seksuel oplevelse.

Ved vi når vores partner får orgasme?

Overraskende mange overvurderer hvor ofte deres partner får orgasme. Mænd er mere tilbøjelige til at overvurdere hyppigheden af deres partners orgasme end kvinder. Blandt kvinder vurderer forskere, at 6 % af dem undervurderer hyppigheden af deres partners orgasme, hvor 8 % overvurdere hyppigheden. Blandt mænd vurderer forskere, at 17 % undervurderer hyppigheden af deres partners orgasme, hvor 25 % overvurderer hyppigheden.

Hvis du vil have flere orgasme-facts, så se denne her video.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *