Stress i en coronatid

Jeg hører fra flere af mine klienter, der lider af stress, at denne coronatid både er en velsignelse og en forbandelse.

Velsignelsen

Som ved et trylleslag er alt pres i forhold til at komme tilbage på arbejde forsvundet for mange. Chefen presser ikke på for møder og datoer for tilbagekomst. Jobcenteret ringer en gang imellem, men man skal ikke møde op til alle mulige møder. Der er ikke længere utålmodige eller uforstående venner, som ikke forstår, at man ikke lige kan lave en aftale, når man nu alligevel går derhjemme. Man kan med god samvittighed faktisk blive hjemme, aflyse alle aftaler og bruge tid på at få nervesystemet i balance. Det konstante alarmberedskab, som mange har gået i, og som har ført til stress, er pludselig annulleret.

Og bekymringerne…

Det er dog også en tid, hvor bekymringerne er mange. Hvordan skal vi klare os økonomisk? Hvad nu hvis jeg selv eller en af mine kære bliver syge? Den mindste lille hovedpine eller snue kan udløse angst og ethvert besøg på de sociale medier kan gøre det samme.
Hvis man har en familie, har man tidligere haft adskillige timers ro midt på dagen, hvor alle var afsted. Nu er de der hele tiden. Hele tiden!! De snakker, stiller spørgsmål, men skal forholde sig til ting og hjælpe de mindste. Det bliver pludselig svært at få tid alene, og man skal måske pludselig håndtere hjemmeskole, børnenes angst og savn af legekammerater og ægtefællens behov for en hjemmearbejdsplads, samtidig med, at man slet ikke har overskud til det.
Hvis man er alene, er man derimod pludselig MEGET alene. Stilheden kan blive rungende og man mærker for alvor hudsulten melde sig. Tanken om et kram kan blive vores yndlings-dagdrøm. Den der kop kaffe med en veninde, der før gjorde at man kunne holde humøret oppe, er nu afløst af en telefonsamtale.

Krav og ressourcer

Mange, der inden corona-krisen led af langvarig stress, oplever nu, at selv om der på mange måder er blevet færre krav i deres hverdag, så er der også blevet færre ressourcer. De steder vi kunne hente energi for 2 måneder siden, er det nu ikke muligt eller tilladt at hente energi. Roen, alenetiden, turen i fitness, kvalitetstid med venner, frisør- eller massørtiden hvor vi blev forkælet i en time.

Så hvad gør vi så?

Gør som Mette Fredriksen siger i disse dage

Lav en strategi for genåbningen. Hvis du gør for meget giver det bagslag, og du træder tre skridt tilbage i forhold til stressen. Hvis du intet gør, står du stille og din bedring trækker i langdrag. Så du skal lave en strategi hvor du holder fast i de ting som giver energi, uden at skabe flere krav. Alenetiden kan måske komme i form af en lang gåtur i en stille skov? Måske kan veninde gå med, så længe i holder de berømte 2 m. afstand.

Skab struktur

Dagene flyder sammen og det kan ikke en gang betale sig at tage tøj på de fleste dage. Men gør det alligevel. Lav en plan for dagen og hold fast i noget struktur. Lad være med at skifte sengen ud med sofaen, men prøv at stå op på samme tidspunkt, spise på de samme tidspunkter, gå en tur hver dag på et bestemt tidspunkt.

Accepter dine begrænsninger

Sig fra over for familien og insister på at du stadig har brug for noget alenetid eller en middagslur. Lad være med at slå dig selv i hovedet over at bedringen går for langsomt eller at du burde kunne mere end du kan.

Der er noget du ikke kan kontrollere

Du kan ikke kontrollere om andre følger reglerne om afstand og hygiejne. Du kan ikke kontrollere regeringens udmeldinger om genåbning og karantæne. Du kan ikke kontrollere hvor lang tid dette her vil fortsætte. Du kan ikke kontrollere hvordan andre reagerer på krisen.

Når du ikke kan kontrollere disse ting, betyder det, at du bruger unødvendig mange ressourcer på at bekymre dig om dem. Gør hvad du kan for at slippe disse tanker, for de gør ikke noget godt for dig.

Men der er også noget du kan kontrollere

Du kan kontrollere hvilke nyheder du vil se. Du kan kontrollere om du vil læse alle de negative eller bekymrende opslag på sociale medier. Du kan kontrollere at du selv følger reglerne. Du kan kontrollere hvad du vil bruge din tid på. Du kan kontrollere om du vil se med milde og venlige øjne på de mennesker du har omkring dig. Du kan kontrollere at du vil lave mindst én sjov ting om dagen. Du kan kontrollere hvad du spiser. Du kan kontrollere hvem du taler med. Du kan bede om hjælp, enten hos familie, hos venner eller hos professionelle.

Når du kan kontrollere disse ting, er det her du skal lægge dit fokus, for at få styr på din stress.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *