Følger af vold og seksuelle overgreb

At have været udsat for seksuelle overgreb, incest eller vold kan efterlade så dybe spor, at det kan være svært at komme videre ved egen hjælp. Mange oplever, at bestemte mønstre bliver ved med at gentage sig i deres liv, eller at der er visse områder i deres liv, som bare ikke fungerer. 

Vi kan ikke ændre på fortiden, men vi kan – ved fælles hjælp – ændre på, hvordan du møder livet i nutiden, og hvordan du håndterer de udfordringer og ar, din fortid har givet dig.