Foredrag og kurser

FOREDRAG OG KURSER

Det er altid muligt at kontakte mig, hvis man ønsker en samtale om hvilket foredrag eller kursus, der passer bedst til jeres virksomhed eller organisation.

Dette er nogle af de kurser jeg jævnligt afholder:

Formålet med dette kursus er, at deltagerne bliver klogere på hvordan vores seksualitet påvirker vores trivsel og hvordan seksualiteten påvirkes gennem livets op- og nedture. Kurset har ét ben i teorien og ét ben i den kliniske praksis og vi vil både arbejde med samtalen om seksualitet og præsentere teoretisk baggrund for sexologiske behandlingsmetoder, seksuel udvikling, tændingsmønstre og meget andet.
Ifølge WHO er seksuel sundhed en tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet. Det kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have sikre seksuelle oplevelser, fri for tvang, diskrimination og vold. I FN’s Handicapkonvention står der: “Mennesker med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse må ikke nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. De skal have samme adgang som andre til svangerskabsforebyggende midler samt til oplysning i tilgængelig form om deres seksuelle funktion.”  Men hvordan håndterer man koblingen mellem seksualitet og handicap, som personale der arbejder med mennesker med et handicap? Hvordan taler man om det? Hvordan holder man fast i sine egne grænser, samtidig med, at man hjælper borgeren bedst muligt?
WHO anser seksualitet som en essentiel og integreret del af at være menneske. Seksuel funktion bliver dog ikke altid anset for at være et vigtigt aspekt af behandlingen, når man arbejder med svær psykisk lidelse, som fx skizofreni. Alligevel anser visse studier det som en af de vigtigste faktorer ift. noncompliance med antipsykotisk medicin, og flere steder er det dokumenteret, at mennesker med skizofreni ser det som dét aspekt af deres behandling, hvor der mangler mest fokus. At arbejde med seksualitet og nærhed er det samme som at tilbyde en helhedsorienteret rehabilitering.
Hvordan taler man om seksualitet og sex på en professionel måde? Det er ikke rigtig noget vi lærer på de forskellige uddannelser, og samtidig er sex og seksualitet noget af det, som vi alle har et forhold til og som vi alle bliver påvirket af. Formålet med kurset er at klæde deltageren på til at tale om seksualitet. Som social- og sundhedsperson bør samtaler med mennesker om seksualitet kunne føres på et professionelt grundlag, hvor du har den nødvendige viden om emnet og god erfaring med at initiere og føre samtalen.
På mange sociale tilbud kan medarbejderne ofte være i tvivl om, hvordan de skal handle, når de oplever seksuel adfærd hos borgerne. Dette kan skyldes, at personalegruppen ikke taler åbent om seksualitet og ikke har klare retningslinjer for, hvordan personalet skal forholde sig. Med en seksualpolitik kan I sikre jer, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal forstå og handle, når de oplever seksuel adfærd hos borgerne. En seksualpolitik kan dermed sikre, at borgerne får en værdig, fordomsfri og kvalificeret hjælp til seksualiteten og at personalet vil opleve mere faglig sikkerhed i arbejdet med det ofte tabubelagte område seksualitet. 
WHO anser seksualitet som en essentiel og integreret del af at være menneske, alligevel har mange fagpersoner svært ved at tale om seksualitet, seksuel orientering og kønsidentitet på en professionel måde. Vi er ikke blevet uddannet i det og kommer derfor til at tale ud fra vores egne holdninger, normer og fordomme. Formålet med dette kursus er, at deltagerne får en nuanceret forståelse af hvad seksuel orientering og kønsidentitet er og hvordan begge dele udvikles og kommer til udtryk gennem opvæksten. Kurset har ét ben i teorien og ét ben i den kliniske praksis og vi vil arbejde både med hvad forskningen siger om kønsidentitens udvikling, hvordan vi kan forstå de forskellige bogstaver i LGBTQIA+ og hvordan vi som fagpersoner bedst muligt kan hjælpe vores borgere og klienter ift. seksuel orientering og kønsidentitet.
Formålet med kurset er at give viden om både mennesker med en seksuelt grænseoverskridende eller krænkende adfærd og ofrene som de vælger, samt at styrke kompetencen til at arbejde professionelt, når man bliver opmærksom på at der er foregået et overgreb. Endvidere giver kurset viden om senfølger efter seksuelle krænkelser. 
Formålet med kurset i klinisk sexologi er, at deltagerne bliver klogere på hvordan vores seksualitet påvirker vores trivsel og hvordan seksualiteten påvirkes gennem livets op- og nedture.
Formålet med dette kursus er, at deltagerne bliver klogere på hvordan vores seksualitet påvirker vores trivsel og hvordan seksualiteten påvirkes gennem livets op- og nedture. Kurset har ét ben i teorien og ét ben i den kliniske praksis og vi vil både arbejde med samtalen om seksualitet og præsentere teoretisk baggrund for sexologiske behandlingsmetoder, seksuel udvikling, tændingsmønstre og meget andet. Kurset forventes godkendt til specialistuddannelse.
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.